Pamela's Shih Tzu Palace

Klik på for Dansk tekst / Click on for English Text

Da jeg var hvalp, underholdt jeg DIG med mine krumspring og fik dig til at le. DU kaldte mig dit "Barn" og på trods af et par gennemtyggede sko, og et par dræbte puder, blev jeg din bedste ven. Når jeg var slem, rystede fingeren at mig og spurgte "Hvor kunne du?" -- men så lod du mig slippe og rullede mig rundt for at massere min mave. Min pottetræning tog lidt længere tid end forventet, fordi du havde utroligt travlt, men vi arbejdede på det sammen. Jeg husker nætterne hvor jeg krøb sammen ved dig i sengen og lyttede til dine bekymringer, drømme og håb for fremtiden, og jeg tænkte at livet ikke kunne blive mere perfekt. Vi gik lange ture og løb ture i parken, kørte i bilen, stoppede for at få en is (jeg fik kun vafflen fordi "Is er ikke godt for lille vovser" sagde du.) og jeg tog lange lure i solen mens jeg ventede på at du skulle komme hjem fra arbejde. Lidt efter lidt, begyndte du at tilbringe mere og mere tid på arbejder for at pleje din karriere, og endnu mere tid på at finde en kæreste. Jeg ventede tålmodigt, trøstede dig når du havde hjertesorger og var trist, bebrejedede dig ikke for dine dårlige beslutninger, og hoppede og dansede når du kom hjem og da du endeligt fandt hende og fandt kærligheden. Hun, nu din kone, er ikke en "hunde person", men jeg bød hende alligevel velkommen til vores hjem og prøvede virkeligt at vise hende min hengivenhed og gøre hvad hun sagde. Jeg var glad fordi du var glad. Så kom menneskehvalpene.....og jeg tog del i din iver. Jeg var fasinetet af deres pinkhed, hvordan de lugtede og jeg ville hjælpe til med at passe på dem. Men HUN og du er bange for at jeg vil skade dem, og jeg tilbringer det meste af tiden i et andet rum eller i et bur. Oh, hvor ville jeg gerne elske dem, men jeg blev en fange af min kærlighed. Da de voksede sig større, blev jeg deres ven. De holdt fast i min pels og trak sig op på vaklende ben, stak fingerene i mine øjne, undersøgte mine øre, og kyssede mig på min næse. Jeg elskede alt ved dem og deres berøring -- fordi din berøring er så sjælden nu -- og jeg ville beskytte dem med mit liv hvis jeg skulle. Jeg sneg mig ind i deres senge og lyttede til deres bekymringer og hemmelige drømme, sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen. Der havde været en tid hvor du, hvis nogen spurgte dig om du havde hund, ville have fundet et billede frem fra din tegnebog og fortalt dem historier om mig. De sidste par år, har du bare svaret "Ja" og skifte emnet til noget andet. Jeg er gået fra at være "Din hund" til at være "bare en hund" og du ærger dig over alle udgifter der er i forbindelse med mig. NU har du en ny karriere mulighed i en anden by og du og de skal flytte til en lejlighed hvor man ikke må have kæledyr. Du har truffet den rette beslutning for din "familie", men der var en tid hvor jeg var din eneste familie. Jeg var overstadig over køreturen i bilen indtil vi ankom til dyreinternatet. Der lugtede af hunde og katte, af frygt, af håbløshed. Du udfyldte papirene og sagde "Jeg ved at i vil finde et godt hjem til hende." De trak på skuldrene og gav et smertende blik. De forstår den virkelighed der eksistere for en middelaldrende hund, selv en med papirene i orden. Du måtte vride din søn's fingre fri af mit halsbånd mens han skreg " Nej, Far! Du må ikke lade dem tage min hund." Og jeg var bekymret for ham, og hvilken lektie du lige hagde lært ham om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar, og frem for alt respekt for alt liv. Du gav mig et farvel klap på hovedet, undgik mine øjne og takkede venligst nej, da de gav dig mit halsbånd og min line. Du havde en deadline du skulle møde, og nu har jeg også en. Efter du gik, talte de to rare damer om at du formodentligt har vidst om din flytning for måneder siden og ikke lod til at have forsøgt at finde et andet hjem til mig, De rystede på hovedet og sagde "Hvor kunne du?" De har lige så meget tid til os alle her på internatet som deres travle hverdag giver dem mulighed for at have. De fodre os naturligvis, men jeg har mistet min appetit for dage siden. Til at starte med gik jeg til fronten af mit bur hver eneste gang nogen gik forbi udenfor, da jeg håbede at du var kommet tilbage fordi du havde skiftet mening. -- at alt dette bare var et mareridt. Eller jeg hpbede at der i det mindre ville komme nogen som ville drage omsorg for mig og komme forbi og redde mig. Da det gik op for mig at jeg ikke kunne konkurrere med den overstadige hengivenhed som de små dansende hvalpe, der var uvidende om deres egen skæbne, trak jeg mig tilbage til det fjerneste hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin da hun kom for at hente mig ved dagen slutning, og jeg luntede ved siden af hende til et andet rum. Et dejligt stille rum. Hun placerede mig på bordet og gnubbede mine ører mens hun sagde at jeg ikke skulle være urolig. Mit hjerte bankede ekstra hurtigt i forventning om hvad der nu skulle ske, men jeg følte og en form for forløsning. Kærlighedens fange var nu løbet tør for tid. Som det er min natur var jeg bekymret for hende. Den byrde hun bære vejer hende tungt, og jeg ved dette, lige som jeg plejede at kende alle dine sindsstemninger. Hun placere forsigtigt en gummislange om mit forben, mens en tåre render ned af hendes ene kind. Jeg slikker hendes hånd på den samme måde jeg plejede at berolige dig i de mange år vi havde sammen. Hun føre på ekspertmæssig vis nålen på sprøjten ind i min åre. Mens jeg føler stikket, og den kølige væske der flyder i mine åre, og jeg lægger mig døsigt ned, kikker jeg hende i øjnene og hvisker "Hvor kunne du?" Måske er det fordi hun forstår hundesprog, siger hun "Det gør mig ondt." Hun giver mig et knus, og forklare skyndsomt at det var hendes job at forsøge at sende mig til et bedre sted, hvor jeg ikke ville blive ignoreret eller skulle klare mig selv -- et sted hvor kærlighed og lys så forskelligt fra dette sted. Og med min sidste smule energi, forsøger jeg at fortælle hende, med min hales logren at mit "Hvor kunne du?" ikke tiltænkt hende, men dig min elskede herre som jeg vil tænke på og vente på for evigt.
Må alle i dit liv fortsætte med at vise dig den samme loyalitet som jeg.